De 9 Enneagram typer:

Type 1: Perfektionisten, idealisten
Den principfaste og idealistiske type. Høj moral omkring rigtig og forkert, og en stærk indre kritiker, der udstikker den rigtige kurs. Stræber efter at forbedre tingene. Hårdtarbejdende. Disciplinerede. Kritiske over for sig selv og andre. Pligt før fornøjelse.
Læs mere om typen her.

Type 2: Hjælperen, omsorgsgiveren
Hjælpsomme og imødekommende i deres vedvarende indsats for at hjælpe andre – og derigennem vinde anerkendelse. Sympatiske omsorgsgivere. Indfølende. Selvopofrende. Generøse. Anerkendelse vigtig. Ofte svært ved at mærke eller formulere egne behov.
Læs mere om typen her.

Type 3: Udretteren, igangsætteren
Effektive, ambitiøse og kompetente i deres bestræbelser efter at nå deres mål. Vigtigt at være en succes i egne og andres øjne. ”Man er hvad man gør”. Selvsikre. Resultat- og målorienterede. Konkurrerende. Arbejdsnarkomaner. Kører sig selv hårdt.
Læs mere om typen her.

Type 4: Romantikeren, individualisten
Den romantiske og selvfordybende type for hvem følelsesmæssig intensitet er vigtig. Fokuseret på at sætte deres personlige præg på tingene. Kreative. Udtryksfulde. Humørsvingende. Fokuserer ofte på det, der mangler.
Læs mere om typen her.

Type 5: Iagttageren, tænkeren
Iagttagende ofte stille typer, der nidkært værner om deres private rum, og for hvem viden og kompetence er vigtig. Analyserende. Objektive. Rationelle. Reserverede.
Læs mere om typen her.

Type 6: Skeptikeren, loyalisten
Den sikkerhedssøgende type, der konstant vejer for og imod i forsøget på at skabe tryghed for dem selv. Loyale. Ansvarlige. Bekymrede. Vagtsomme.
Læs mere om typen her.

Type 7: Eventyreren, optimisten
Entusiastiske, travle, optimistiske og energifyldte i deres jagt på nye eventyr. Ofte mange bolde i luften. Spontane. Mulighedsorienterede. Mere helikopter – mindre lup. Livet er og skal være let.
Læs mere om typen her.

Type 8: Frontkæmperen, udfordreren
Den magtfulde, konfronterende og dominerende type, der er optaget af egne behov og om tingene er retfærdige. Virker selvsikre, stærke og selvhævdende. Engagerede og energifyldte. Tager gerne lederrollen og går i front. Fylder meget. Direkte. Handler.
Læs mere om typen her.

Type 9: Fredelskeren, mægleren
Den rolige og selvudslettende type, der har fokus på helheder, harmoni og hygge. Mægler mellem parter for at skabe god stemning (undgå dårlig). Nedtoner ofte egne holdninger for harmoniens skyld. Venlig. Accepterende. Udskyder ofte ting. Undgår konflikt.
Læs mere om typen her.